Denne vin kombinerer friske frugter af jordbær, kirsebær, ribs, hindbær og stikkelsbær med kompot af samme og har ydermere blomster, lakrids og peber som forkæler ganerne med stor, flot saftighed og imponerende længde. Den bedste Champagne-rosé vi til dato har smagt!
--
Paul Bara er en legendarisk producer i Champagne beliggende i byen Bouzy, som er en af de kun 17 byer i distriktet som har grand cru status. Paul Bara domænet har været i familens eje gennem 170 år og i dag ledet af af Pauls datter Chantale Bara, som stadig stædigt fastholder familiens tradition for kun at producere på egne druer fra egne marker, da det personlige præg er familiens varemærke.
Områdets grand cru status kommer af undergrundens kalk som giver vinene meget flot finesse, struktur, mineralitet og komplekse frugt/brød - toner, samtidig med at de lagrer på fornem vis. Vinene er stadig billige i forhold til deres kvalitet men med den hastigt voksende asiatiske efterspørgsel frygter vi det desværre ikke varer længe...
Har du en konto? Log ind › | Opret konto ›